Gammel Oremandsgaard

● Region Sjælland - Vordingborg Kommune

● Adresse: Oremandsgaard Alle 2, 4720 Præstø, Oremandsgaard.dk. 55 99 60 09

● Ejer: August Friedenreich Hage

● Forbindelser til Jungshoved - Nysø - Oremandsgaard

● Gammel Oremandsgaard hører under Oremandsgaard.

● 916 ha (inkl. 60 ha tilforpagtet), landbrugsdrift/skovbrug

● Stuehuset er opført 1870

Gammel Oremandsgaard kaldtes i middelalderen Ormehoved hovedgård.

Til Oremandsgaard er både knyttet sagnet om den ulyksalige Oremandsfrue og historien om Svend Gønge.

Gården blev i 1800-tallet delt i to selvstændige herregårde: Ny og Gammel Oremandsgaard.

I 1870 opførtes en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard, som herefter blev godsets hovedsæde og kaldtes Oremandsgaard.

Siden 1861 har begge gårde tilhørt slægten Hage, der endnu i 2013 ejer og driver Oremandsgaard gods.

XXX

Gammel Oremandsgaard

Hovedbygning

Alfred Hage opførte 1860 en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard, som herefter blev godsets hovedsæde.

Bygningerne på Gammel Oremandsgaard blev nedrevet og erstattet af en ny, beskeden hovedbygning ca. 1880. Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Gammel Oremandsgaard er bygget i 1900-tallet. Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Carit Etlars roman om "Gøngehøvdingen", Svend Povelsen Gønge knytter sig for en stor del til Oremandsgaard og dens skove. Selve partisanføreren, Svend Gønge, er da også en historisk figur, men Kulsoen, Ib m.fl. er opstået af Carit Etlars fantasi. Det er dog på denne egn, han hvervede sine mænd og foretog sine kup. I Bårse herreds tingbøger kan man derfor finde en del processer mod ham; i dem blev han beskyldt for overgreb af forskellige beboere, men han nægtede stolt og stædigt, og fik medhold i retten.

Oremandsgaard har desuden et godsarkiv, der går tilbage til 1760. En del af de ældste ting her er dog sendt til opbevaring i Rigsarkivet.

Historie

Oremandsgaard blev omtalt første gang i et brev fra 1356, hvori der stod, at en "Pæther Bekære" overlod sine gårde og landsbyen Gedhærudh (Gederød) til kong Valdemar Atterdag (1320-1375). Det er usikkert om gården derefter uafbrudt var i Kronens eje, men gården indgik senere i et af Kronens rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var kongelige besiddelser, hvorfra indtægterne var afsat til at oppebære kongens rytterkompagnier. I 1700-tallet var landet inddelt i 12 rytterdistrikter, som hver skulle betale for et rytterregiment.

Et af sagnene fra Oremandsgaard fortæller, at Anna Oremandsfrue var en sørøverfrue i middelalderen. Hun var meget upopulær på egnen, bl.a. fordi hun ofte smed folk i fængsel, men med tiden fik hun, hvad man mente, hun fortjente: Anna Oremandsfrue blev ludfattig, gik hvileløst omkring, sloges med hundene og ejede efterhånden ingenting, undtagen en lerkrukke, en tøffel og en gammel træsko. Ingen hjalp hende, og hun endte sine dage halvfordærvet ved et gærde på Jungshoved.

Den nærliggende gård, Jungshoved, blev afbrændt i Svenskekrigen 1658-1660, og Oremandsgaard skal efter sigende have lidt en tilsvarende skæbne. På markerne omkring Oremandsgaard er fundet murbrokker, våben og kanonkugler.

Oremandsgaard blev igen adelig herregård i 1761, da Vordingborg Rytterdistrikt blev afviklet. Oremandsgaard blev solgt til Frederik V's (1723-1766) ungdomsven, Henrik Adam Brockenhuus, sammen med Jungshoved. Han købte kort efter også den store herregård Nysø, og alle tre gårde var samlet herunder indtil 1795.

I 1785 købte en af datidens mest kendte handelsmænd, Niels Lude Reiersen, det samlede gods. I 1775 havde han sammen med Frederik de Coninck startet et selskab, der sendte skibe til Ostindien og Guinea-kysten, hvor de gjorde store forretninger. De mange penge brugte Niels Lude Reiersen på landejendomme, men da han døde ugift i 1795, havde han stiftet "Det Reiersenske Fond". I 1796 blev Oremandsgaard dog solgt alene, og godset var igen splittet.

I 1824 blev Oremandsgaard købt af Peter Nicolai Arbo, som samme år hvade erhvervet den nærliggende herregård Lundbygaard. Hans enke, Anne Cahtrine Collett, arvede begge herregårde, som hun ved sin død i 1846 lod gå videre til sin broder, Peter Anker Collet, der var sekretær i udenrigsdepartementet i Stockholm. Collet gjorde en del for sin gård, bl.a. byggede han en lade i 1849, inden han døde som svensk-norsk minister i Konstantinopel i 1860.

Oremandsgaard var da opdelt i gårdene Ny og Gammel Oremandsgaard, der tilsammen dannede Oremandsgaard gods. Peter Anton Alfred Hage købte Oremandsgaard gods, som bestod af de to herregårde foruden Allerslev kirke og 139 fæstegårde og husmandssteder. Han nedrev de eksisterende bygninger og lod opføre en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard i historistisk stil.

Gammel Oremandsgaard fortsatte som selvstændig hovedgård under det samlede gods og fik i 1880 en ny, beskeden hovedbygning.

Peter Anton Alfred Hage og hans hustru, Vilhelmine Faber, var meget afholdte på egnen, og gjorde meget for lokalområdet. De skænkede bl.a. Allerslev kirke et orgel, en marmoraltertavle og opførte et våbenhus og et kapel her.

Sønnen Alfred Peter Anton Hage begyndte at sælge fæstegodset sidst i 1800-tallet, så bønderne blev selvejende. Oremandsgaard var blandt de sidste herregårde i Danmark, som havde fæstebønder - de sidste fæstegårde overgik først til selveje i 1919, da fæsteforholdet opløstes ved lov.

Alfred Peter Anton Hage oprettede desuden legater for godsets syge, fattige og børn, foruden at grundlægge et folkebibliotek.

Daniel Hage overtog godset i 1963 som 25-årig. Han indførte økologisk drift på Gammel Oremandsgaard i 1977 som et af de første steder i Danmark.

I 2013 består Oremandsgaard Gods fortsat af Oremandsgaard og Gammel Oremandsgaard.

Ejere af Gammel Oremandsgaard

(1330-1356) Peder Bekere

(1356-1761) Kronen

(1761-1785) Henrik Adam Brockenhuus

(1785-1796) Niels Lunde Reiersen

(1796-1803) Hans Petersen

(1803-1824) Peter Benedikt Petersen

(1824-1827) Peter Nicolaj Arboe

(1827-1846) Anne Catrine Collett, gift Arboe

(1846-1860) Peter Anker Collet

(1860-1861) Boet efter Peter Anker Collet

(1861-1872) Peter Anton Alfred Hage

(1872-1919) Alfred Peter Anton Hage

(1919-1947) Christoffer Friedenreich Hage

(1947-1963) Thyra Konow, gift Hage

(1963-2013) Daniel Friedenreich Hage

(2013-20xx) August Friedenreich Hage

Gammel Oremandsgaard

På Oremandsgaard har vi stolte traditioner for økologisk landbrugsdrift. Helt tilbage fra 1967 har vi drevet nogle marker uden brug af sprøjtemidler på Gammel Oremandsgaard – og i dag dyrkes hele landbruget økologisk med vinterhvede, raps, rug, vårbyg, hvidkløver, rødkløver, rajgræs, konservesærter samt kløvergræs.

Hovedbygningen på Oremandsgaard er opført i nyklassicistisk stil, idet den tidligere hovedbygning med karnapper , skifertækket spir og adskillige udbygninger brændte i 1933. Herefter brugte man forsikringssummen på ca. 1 mio til at opføre den eksisterende hovedbygning, som er tegnet af arkitekt Mogens Clemmesen. Samme arkitekt der havde stået for tilbygningen til Nationalmuseet – som på mange måder ligner Oremandsgaard.

Oremandsgaard står første gang omtalt i et skøde fra 1356, idet Peder Bekere overdrager “Ormæhowet og Ormæhowedhs fang, som er i Gedhærudh (i dag: Gederød) og Pykby” til kongen. Gennem middelalderen står Oremandsgaard ikke nævnt i historiebøgerne, men i 1602 omtales en Peder Nielsen, birkefoged i Jungshoved birk, i forbindelse med Ofvermandtsgaard. Derfor mener man, at Oremandsgaard har været krongods siden 1356 – hvilket det står omtalt som i 1651. Under Frederik V. overgår Oremandsgaard igen til privat eje, og i løbet 17- og 18-hundredetallet har det en række forskellige ejere. I 1860 køber konsul Peter Anton Alfred Hage Oremandsgaard, som siden været i Hage-familens eje.

Oremandsgaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1356. Gården ligger i Allerslev Sogn i Vordingborg Kommune. Den nuværende hovedbygning er opført i 1933 ved Mogens Clemmensen

Oremandsgaard Gods er beliggende 7 km syd for Præstø. Fra 1977 omlagde Daniel Hage hele landbruget på Gammel Oremandsgaard (100 ha) til økologi. I dag dyrkes hele landbruget økologisk med korn, frø, raps, kløvergræs, byg og ærter.

Til godset er knyttet 20 udlejningsboliger. Herunder Oremandsgaard Snitteskole, hvor den velrenommerede Oremandsgaard Kammermusikfest arrangeres af familien Hage.